Genvejen til det gode indeklima

– tips og tricks til god luftkvalitet uden det koster en formue

Brugerens opfattelse af det gode indeklima afhænger af nogle helt enkle komfortparametre: jævn luftfordeling uden træk, rigtig temperatur og passende luftskifte. Hertil kommer så Facility Managerens ønske om nemt vedligehold, hvor støv og snavs ikke lægger sig i og på ventilationskanalerne.

Lyder det for nemt til at være sandt?

Det ér faktisk ganske enkelt og vejen til succes går via indblæsningsløsningen. Tekstilkanaler er en omkostningseffektiv, energivenlig og praktisk taget vedligeholdelsesfri løsning til alle synlige installationer.

 

Jævn luftfordeling uden træk selv ved stort luftskifte

Høj brugerkomfort er et af kendetegnene ved tekstilbaseret indblæsningsteknologi. Kombinationen af diffus og retningsbestemt indblæsning sikrer en helt jævn luftfordeling uden de såkaldte ”døde zoner” og områder med trækgener, der kendes fra klassiske indblæsningsløsninger med diffusorer og armaturer. Samtidig sikrer teknologien et højt termisk komfort niveau selv ved store luftskifte, fordi indblæsningen foregår langs hele kanalen og i hele kanalens omkreds.

 

Rigtigt indblæsningsmønster, der passer til forskellige temperaturer

Et klassisk setup med stålkanaler er typisk optimeret mod en gennemsnitlig temperatur og tager ikke højde for køle- og varmevariationer. Det gør en FabricAir® VarioDuct™ tekstilkanal til gengæld. Den er nemlig udstyret med en indre membran, der gør, at indblæsningsmønstret kan optimeres til to helt forskellige scenarier i samme kanal. Det er fuld fleksibilitet ift luftmængde, tryk og temperaturer.

 

Nem og hurtig installation – store besparelser

Tekstilkanaler fylder og vejer kun en brøkdel af klassiske stålkanaler, og derfor kan man spare op imod 70% på installationstiden. Samtidig er materialeomkostningerne lavere, mens ydelsen er højere på grund af den større indblæsningspræcision. Man kan faktisk spare op mod 40% på energiforbruget ved at vælge tekstilbaseret indblæsning fremfor stål.